Hverdagslivet med sociale og mobile medier

By Ane Kathrine on 15. september 2015

I efteråret 2015 udbyder jeg kandidatkurset “Hverdagslivet med sociale og mobile medier – Sociologiske perspektiver og etnografiske metoder” på kandidatuddannelsen i Medievidenskab.

Kursusbeskrivelse
Hvad skal der til for at vi kan sige noget meningsfuldt om, hvordan det er at leve et liv med sociale og mobile medier? Hvad karakteriserer – og hvordan kan vi overhovedet metodisk undersøge spørgsmål om – brugeroplevelsen med og brugerkulturerne omkring de nye medier og teknologier?

Hvilken betydning har platforme som Tinder og Facebook f.eks. for vores datingkultur? Bliver vi syge af at læse om sygdom på NetDoktor? Hvilke bekymringer har vi (ikke) i forhold til vores privatliv på nettet? Hvad kendetegner mediebrugen for nydiagnosticerede diabetikere? Og hvordan forhandler vi de sociale normer omkring brugen af vores smartphones?

Det er bl.a. spørgsmål som disse, vi skal arbejde med på dette kursus.

Formål
Formålet med kurset er at udvikle de studerendes metodiske og teoretiske kompetencer til at gennemføre empiriske studier af det levede liv på og med sociale og mobile medier.

Kurset lægger vægt på eksperimentel og kritisk brug af samt refleksion over forskellige etnografiske tilgange til studier af hverdagssituationer og brugskontekster, hvor sociale og mobile medier spiller en væsentlig rolle.

Kurset vil overvejende være (mikro)sociologisk og kvalitativt orienteret, men kvantitativt materiale, f.eks. fra surveys, rapporter og registre eller fra software som Digital Footprints mv. kan udmærket indgå som materiale i de studerendes projekter.

De studerende skal gennem undervisningen og arbejdet med eksamensprojekter opnå:

  • Viden om centrale forskningstilganges og metoders muligheder og begrænsninger i forbindelse med undersøgelser af situationer, hvor sociale og mobile medier indgår.
  • Viden om og evne til kritisk at tilrettelægge undersøgelsesdesigns mhp. at generere viden om hverdags- og brugskontekster med sociale og mobile medier.
  • Viden om sociale og mobile mediers kulturelle og sociale betydning, mediemæssige karakteristika og brugsmæssige kontekster.
  • Evne til at kombinere teoretiske og metodiske tilgange i konkrete undersøgelsessammenhænge.
  • Evne til at kombinere faglige discipliner inden for medievidenskaben, men også at sætte medievidenskabelige perspektiver i spil i forhold til andre faglige tilgange. På den måde skal kurset ses som en mulighed for at bygge videre på allerede tilegnet viden om etnografiske metoder samt medie-, kultur- og samfundsteori.

Sociale og mobile udgør en væsentlig faktor i flere og flere hverdagssituationer. Men mediernes rolle er ofte mere eller mindre usynlig for de brugere, der bruger dem, og brugernes oplevelse af livet med de nye medier samt ræsonnementet bag den konkrete brug af dem kan sjældent læses ud af de blotte materielle/”tekstmæssige” manifestationer (likes, posts, tidsforbrug, interaktioner osv.), der ellers afspejler deres brug.

Så hvordan undersøger vi det, når vi gerne vil vide noget om mediernes betydning for de dagligdagspraksisser og brugssituationer, de indgår i? Og hvem er den viden, vi genererer egentlig relevant for?

På dette kursus skal vi udforske, hvordan vi metodisk kan nærme os den komplekse oplevelse af at bruge sociale og mobile medier i forskellige situationer, hvilken rolle medierne spiller for forskellige praksisser, og hvordan kan vi karakterisere de kulturelle strømninger, medierne er med til at konstituere.

Centrale temaer på kurset:

  • Etnografiske metoder og metodisk refleksivitet
  • Chicagoskole-sociologi og autoetnografi
  • Grounded Theory, Symbolsk interaktionisme og STS (Science and Technology Studies)
  • Virtuel etnografi og online kultur
  • Mediering, medialitet og affordances
  • Tracking, mobile apps

Kursuslitteratur og undervisningsplan

#1: Introduktion til faget ’Hverdagslivet med sociale og mobile medier

Mandag d. 31/8 kl. 12.30-14.00

  • Introduktion til kurset + praktisk
  • Intro til underviser + lidt om at være ph.d.-studerende
  • Navnerunde + interessetilkendegivelse

Litteratur:

  • Markham, A. N. (2013). Fieldwork in Social Media: What Would Malinowski Do? Qualitative Communication Research, 2(4), 434–446.
  • Hastrup, K., & Ramløv, K. (1989). Feltarbejde. Oplevelse og metode i etnografien. Akademisk Forlag. P. 7-18

Anden forberedelse:

  • Overvej empiriske temaer, der knytter sig til fagets tema
  • Skriv ½-1 sides refleksionsnoter om et af disse temaer og send til ak@dac.au.dk senest mandag d. 31/8 kl. 9.00

#2: Mediestudier uden om medierne

Mandag d. 7/9 kl. 11-14

  • Metodiske udfordringer i den digitale/mobile medieforskning. Hvad er det medievidenskabelige forskningsobjekt? Medier versus kultur med medier
  • Besøg af ph.d.-studerende: Sigrid Nielsen Saabye
  • Diskussion af observationsstudier

Litteratur:

    • Spradley, J. P. (1980). Participant observation. New York: Holt, Rinehart and Winston. (p. 73-84)*
    • Hine, C. (2011). Internet Research and Unobtrusive Methods. Social Research Update, (61), 1–4.
    • Couldry, N. (2010). Theorising Media as Practice. In B. Bräuchler, J. Postill, & European Association of Social Anthropologists (Eds.), Theorising media and practice (pp. 35–54). New York: Berghahn Books.
    • Hine, C. (2015). Ethnography for the Internet: embedded, embodied and everyday. London ; New York: Bloomsbury Academic, An imprint of Bloomsbury Publishing Plc. Pp. 1-18*

Anden forberedelse:

  • Observationsstudie, der gør dig klogere på et socialt medierelateret fænomen, du gerne vil vide noget om. 1-2 siders skriftlig refleksion sendes senest fredag d. 4/9 kl. 9.00

#3: Forskellige takes på kvalitativ metode

Mandag d. 14/9 kl. 11-14

    • Opsamling på autoetnografiøvelsen.
      • Metodisk evaluering, diskussion af forskerroller
      • Praksisvinkling (hvilke spørgsmål kunne være interessante at stille?)
      • Videre autoetnografiske tiltag (hvilke metodiske tiltag kan gøre dig klogere på din egen praksis?)
    • Forskeren i forskningen og lidt om AK’s ph.d.-projekt (om autoetnografi og forskningsdeltagere)
      • Kvalitative metoder er mere end (fokusgruppe)interviews og deltagerobservation:
      • Problemet med ’the knowing subject’
      • Forskellige måder at være etnograf på

Litteratur:

  • Adler, P. A., & Adler, P. (1987). Membership Roles in Field Research. SAGE, kap 1: The History and Epistemology of fieldwork roles (p. 8-35)*
  • Gaver, B., Dunne, T., & Pacenti, E. (1999). Design: Cultural Probes. Interactions, 6(1), 21–29.
  • Spradley, J. P. (1980). Participant observation. New York: Holt, Rinehart and Winston. (p. 53-73)*
  • Williams, K. (2015). An Anxious Alliance. In S. Bardzell, S. Bødker, O. S. Iversen, C. N. Klokmose, & H. Korsgaard (Eds.), Critical Alternatives 2015 (pp. 121–131). Aarhus, Denmark: http://cs.au.dk/~hko/Aarhus2015ProceedingsVolumeI.pdf
  • Supplerende litteratur:
    Pink, S., & Mackley, K. L. (2013). Saturated and situated: expanding the meaning of media in the routines of everyday life. Media, Culture & Society, 35(6), 677–691.

Anden forberedelse:

  1. Autoetnografisk studie:
    1. Foretag et autoetnografisk studie af din egen praksis i relation til et socialt medie (bl.a. på baggrund af Spradley og Williams)
    2. Beskriv:
      1. dine refleksioner over dine anvendte metoder
      2. dine empiriske erkendelse
      3. = 1-2 siders refleksioner uploades til Blackboard senest fredag d. 11. september kl. 9.00. På undervisningen skal vi diskutere jeres autoetnografiske studie på baggrund af Adler & Adler og Gaver et al.

#4: Grounded Theory

Mandag d. 21/9 kl. 11-14

  • Grounded theory i kontekst: positivisme vs. fortolkning
  • At gå i gang med et kvalitativt forskningsprojekt
  • Opsamling på autoetnografi del 2
    • Gruppearbejde mhp. ’grounded theory’ pilotundersøgelse: Praksisorienterede forskningsspørgsmål og grounded theory metode-design.

Litteratur:

  • Glaser, B. G., & Strauss, A. L. (1965). Awareness of dying. New Brunswick, NJ: Aldine Transaction. (p. 259-293)*
  • Morse, J. M. (2007). Sampling in Grounded Theory. In A. Bryant & K. Charmaz (Eds.), The sage handbook of grounded theory (pp. 229–244). Thousand Oaks, CA: Sage Publications Ltd.*
  • Hood, J. C. (2007). Orthodoxy vs. Power: Defining Traits of Grounded Theory. In A. Bryant & K. Charmaz (Eds.), The sage handbook of grounded theory (pp. 151–164). Thousand Oaks, CA: Sage Publications Ltd.*
  • Supplerende litteratur:
    Tracy, S. J. (2013). Qualitative research methods: collecting evidence, crafting analysis, communicating impact. Chapter 3. Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.*

Anden forberedelse:

  • Autoetnografi del 2 (fra enkeltstående observation til observationssekvenser):
    Udvid dit autoetnografiske studie af din egen medierelaterede praksis fra observationsstudie til egentlig etnografi. Benyt grounded theory-litteraturen som redskab til at fortsætte dit autoetnografiske studie. Skriv 1-2 siders skriftlig refleksion på pensum i forhold til dine empiriske erfaringer. Skal sendes senest fredag d. 18/9 kl. 9.00.

#5: Ingen undervisning – ERSTATTES med vejledning i november

Mandag d. 28/9

Litteratur:
Se undervisningsgang #6 – der er en del…

Hjemmearbejde:
Foretag et grounded theory-inspireret pilotstudie af en medierelateret praksis. Hver læsegruppe arbejder med forskellige metoder på den samme praksis. Afprøv og udforsk de metodiske tilgange og perspektiver fra kursets litteratur.
Forfat 2-4 siders skriftlig refleksion. Refleksionen skal indeholde:

  • En motiveret framing for den undersøgte praksis
  • En kort skitsering af dit/jeres etnografiske feltarbejde
  • En teoretisk refleksion på dine empiriske studier ud fra Jenkins (se #6)

Refleksionsøvelsen sendes senest fredag d. 2/10. Pilotstudiet kan både udføres individuelt og sammen med andre gruppemedlemmer. Den skriftlige refleksion forfattes individuelt.
Pilotprojektet tæller som to refleksionsøvelser

#6: Erkendelse og etnografi: Sandhed og viden?

Mandag d. 5/10

  • Opsamling på hjemmeopgave i grupperne
  • Oplæg om pragmatisme ved Nicolai Brodersen Hansen.
  • Forskningsspørgsmål og videre tilrettelæggelse af empirisk undersøgelse – med udgangspunkt i pilotprojektet

Litteratur:

  • Jenkins, R. (2000). Categorization: Identity, Social Process and Epistemology. Current Sociology, 48(3), 7–25.
  • James, W. (1904). What is Pragmatism. Presented at the From series of eight lectures dedicated to the memory of John Stuart Mill, A New Name for Some Old Ways of Thinking, in December 1904, from William James, Writings 1902-1920, The Library of America; Lecture II reproduced here; Transcribed by Andy Blunden in 1998 and proofed and corrected in March 2005. Retrieved from https://www.marxists.org/reference/subject/philosophy/works/us/james.htm
  • Carter, S. (2002). How Much Subjectivity is Needed to Understand Our Lives Objectively? Qualitative Health Research, 12(9), 1184–1201.
  • Star, S. L. (2007). Living Grounded Theory. In A. Bryant & K. Charmaz (Eds.), The sage handbook of grounded theory. Thousand Oaks, CA: Sage Publications Ltd.*

Anden forberedelse:

  • HUSK De 2-4 siders refleksion (nævnt under #5) sendes senest fredag d. 2/10 kl. 9.00

Uge 42: EFTERÅRSFERIE

Mandag d. 12/10

Arbejd videre med pilotprojektet/eksamensprojektet mhp. undervisningsgang #7’s analytiske lab-session. Og få genlæst de tekster, du har brug for.

#7: Analytiske tilgange

Mandag d. 19/10 kl. 11.00-14 (NB!!! Kl. 11.00, altså uden akademisk kvarter)

  • Oplæg ved ph.d.-studerende Louise Glud Nørgaard
  • Analytisk lab-session

Litteratur:

  • Charmaz, K. (2006). Coding in Grounded Theory Practice. In Constructing grounded theory (pp. 42–71). London ; Thousand Oaks, Calif: Sage Publications*
  • Spradley, J. P. (1980). Participant observation. New York: Holt, Rinehart and Winston. (p. 39-52)*
  • Clarke, A. E. (2003). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26(4), 553–576.

Anden forberedelse:

  • Inden undervisningsgangen skal I have foretaget og transskriberet mindst 15 minutter af et interview (de mest interessante 15 minutter) samt have genereret en eller anden form for empirisk datamateriale i forbindelse med jeres feltarbejde (dvs. datamateriale, der ikke har interviewkarakter). Begge dele skal uploades til Blackboard senest fredag d. 16/10 kl. 9.00.
    Materialet skal også medbringes i papirform til undervisningsgang

#8: Data og socialkonstruktivisme: Etnografisk erkendelse og repræsentation

Mandag d. 26/10 kl. 11-14

  • Hvad tæller som ’data’?
  • Diskussion af ’data’ i jeres projekter

Litteratur:

  • Berger, P. L., & Luckmann, T. (1972). Den samfundsskabte virkelighed: en videnssociologisk afhandling. [Kbh.]: Lindhardt og Ringhof. (pp. 33-62)*
  • Markham, A. N. (2013b). Undermining “data”: A critical examination of a core term in scientific inquiry. First Monday, 18(10).
  • Buckingham, D. (2009). `Creative’ visual methods in media research: possibilities, problems and proposals. Media, Culture & Society, 31(4)

Anden forberedelse:

  • Analysemetode: Færdiggør jeres analyse af de to typer empirisk materiale, som I medbragte til undervisningsgang #7. Forfat et skriv, der formidler jeres analytiske resultater, samt redegør for jeres anvendte analysemetode.
    Omfang: 2-3 sider + illustrerende bilag.
    Uploades til Blackboard senest fredag d. 23/10 kl. 9.00

#9: Forskellige tilgange til forskning i digital kultur

Mandag d. 2/11

  • Diskussion af kvalitet i kvalitativ forskning (grupper)

Litteratur:

  • Bissonnette-Maheux, V., Provencher, V., Lapointe, A., Dugrenier, M., Dumas, A.-A., Pluye, P., … Desroches, S. (2015). Exploring Women’s Beliefs and Perceptions About Healthy Eating Blogs: A Qualitative Study. Journal of Medical Internet Research, 17(4)
  • Lewis, T. (2006). Seeking health information on the internet: lifestyle choice or bad attack of cyberchondria? Media, Culture & Society, 28(4), 521–539.
    Supplerende litteratur:
  • Tracy: kap. 11 (videnskabelig kvalitet)

Anden forberedelse:

  • Synopsis om eksamensprojekt: Forfat en synopsis på 1-2 sider pr. studerende mhp. vejledning. Synopsen skal indeholde: en motivation, et forskningsspørgsmål (evt. med underspørgsmål), samt jeres metodiske overvejelser. Notér desuden hvilke dele af pensum, I forventer at benytte samt hvilke teoretiske områder, I har brug for at finde supplerende litteratur om.
    Synopsen sendes til ak@dac.au.dk senest fredag d. 30. oktober. Én synopsis pr. gruppe er nok. Vejledning ligger forventeligt i de to første uger af november.

#10: Digital etik

Mandag d. 9/11 kl. 11-14

  • Oplæg om etiske problemstillinger i den digitale medieforskning
  • Gruppearbejde med etiske problemstillinger

Litteratur:

  • Persondataloven
  • AU’s guidelines for videnskabelig praksis
  • AoIR: (Markham & Buchanan) Ethical decision-making and internet research
  • Markham: Fabrication as Ethical Practice

Anden forberedelse:

  • Lav et 1-2 siders refleksionsskriv om de (væsentligste) etiske problemstillinger i jeres projekter. Uploades til Blackboard senest fredag d. 6/11 kl. 9.00.

#11: Temagang 1

Mandag d. 16/11

  • Projektpræsentation og diskussion v. 15 ECTS-studerende

Litteratur:

  • Oplægsholderne udvælger pensum

Anden forberedelse:

  • Refleksionskriv på 1-2 sider: Hvordan relaterer temagangens litteratur sig til dit empiriske projekt?

Mandag d. 23/11: Vejledning

Dvs. ingen holdundervisning

#12: Temagang 2

Mandag d. 30/11

  • Projektpræsentation og diskussion v. 15 ECTS-studerende

Litteratur:

  • Oplægsholderne udvælger pensum

Anden forberedelse

  • Refleksionskriv på 1-2 sider: Hvordan relaterer temagangens litteratur sig til dit empiriske projekt?

#13: Afslutning, opsamling og evaluering

Mandag d. 7/12 kl. 11-14

  • Baym, N. K. (2010). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity.
  • Hutchby, I: Communicative affordances
Posted in Tags: , , ,

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.